Har du allergi?
Høfeber giver sig ofte til udtryk ved kløende, hævede øjenomgivelser, og øjne som løber i vand og bliver røde. Næsen kan blive stoppet eller løbe med klart sekret. Der kan ofte forekomme udtalt kløe og irritation. Varer disse symptomer mere end 14 dage eller optræder på bestemte tidspunkter af året, er der stor sandsynlighed for, at du har høfeber.
For at skelne mellem høfeber og forkølelse, kan du nedenfor læse om symptomerne på de to sygdomme:
Symptomer på høfeber
- Tyndt, vandigt sekret fra næsen
- Udtalt kløe i næsen
- Kraftig nysen (i anfald)
- Kløe i øjnene
- Eventuelt kløe i ganen/øregangene
Symptomer på forkølelse
- Gulligt/grønligt sekret fra næsen
- Minimal kløe i næsen
- Nysen af og til
- Ingen kløe i øjnene
Høfeber udløses kun, når kroppen bliver udsat for det, den ikke kan tåle, dvs. allergenet. Allergenet kan være pollen såsom birkepollen, græspollen eller bynkepollen. Hvornår, der er meget pollen i luften, er sæsonbestemt, og du kan læse mere om pollensæsonerne her. Det tyder altså på, at man har høfeber, hvis man kun har symptomerne i en bestemt periode af året. Pollenallergi vil være værst i forårs- og sommermånederne, alt afhængigt af, hvilken type pollen man reagerer på. Samtidigt vil symptomerne være værst, når man opholder sig udenfor.
Nogen reagerer på svampesporer, og disse er mest forekommende i de sene sommermåneder og ind i efteråret. Nogle allergikere kan også have allergi over for skimmelsvamp, som kan gro indendørs. Læs mere om allergi over for svampesporer her.
Andre har høfeber grundet husstøvmider eller pelsdyr, og de kan derfor blive ramt af symptomer hele året, og primært når de opholder sig indenfor og/eller sammen med pelsdyr.
Lægen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du er allergisk over for ved at foretage en priktest.
Hvem kan få høfeber?
Høfeber kan opstå hele livet. Nogle personer vokser fra det, andre støder først på det langt ind i voksenlivet. Op imod 1 million danskere plages af denne sygdom, og det er støt stigende. I perioder kan den allergiramte være plaget i så voldsom grad, at søvnrytme og koncentrationsevne nedsættes. Det er derfor vigtigt, at man behandler sin allergi rigtigt, så den ikke får lov til at påvirke ens livskvalitet markant. Derudover er der også noget, der tyder på, at en velbehandlet høfeber giver mindre risiko for udvikling af astma.
Sådan undgår du allergener
Forsøg at undgå eller minimere kontakten med de ting, du ikke tåler. Udenfor kan man f.eks. bruge solbriller, så man minimerer, at pollen kommer ind i øjnene, ligesom man også bør undgå at tørre sit tøj udenfor i den pågældende periode. Brug saltvand til at skylle øjne og næse med flere gange dagligt, så pollen på slimhinderne skylles af. Vask dit hår hver aften, inden du går i seng, da pollen opsamlet i håret gennem dagen ellers kan virke som irritanter hele natten. Luft godt ud i de tidlige morgentimer og de sene aftentimer, så minimeres mængden af pollen i dit hjem.
Svampesporer kan undgås indendørs ved at have en sundt indeklima og undgå en for høj luftfugtighed, der giver svampene gunstige vækstbetingelser. Svampe kan vokse på juletræer, så læg mærke til, om du reagerer på disse.
Hvis du har allergi over for på husstøvmider, hjælper det at holde hjemmet rent og undgå at have gulvtæpper. Sengetøj bør vaskes ved 60 grader, ligesom dyner og puder bør være i et allergivenligt materiale, der tåler vask ved 60 grader.
Personer med pelsdyrallergi bør selvsagt undgå kontakt med dyrene. Kan dette ikke lade sig gøre, er det en mulighed at tage allergimedicin, inden man skal udsættes for dyr.
Behandling mod allergier med medicin
Det er sjældent nok at tage alle sine forbehold i forhold til at undgå allergenet. Særligt når man er udenfor, bliver man bombarderet med pollen, når der er sæson for det. Derfor har mange med høfeber brug for medicinsk behandling.
Øjendråber og næsespray
Den mest skånsomme måde at behandle sin allergi på er ved at bruge øjendråber og næsespray, som vil hjælpe på de kløende, røde øjne og den løbende næse. Det er individuelt, hvilke øjendråber der vil virke bedst, så der er ikke andet for end at prøve sig frem med eksempelvis Allergodil, Benaliv, Antistina Privin osv. Hvis ens næse mest klør og løber, kan Allergodil eller Benaliv næsespray anvendes. Er man også stoppet til i næsen, vil en næsespray såsom Flixonase eller Beconase virke bedre, men der kan gå et par dage, før den virker helt optimalt. Virker ingen af disse præparater, kan man kontakte lægen og tale om, hvilke alternativer der er på recept.
Antihistaminer
Hvis øjendråber og næsespray ikke er nok, eller hvis man har andre symptomer end fra øjne og næse, kan det blive nødvendigt at tage en "allergipille", eller det man også kalder antihistamin som tablet. Det kan eksempelvis være hver dag i pollensæsonen, eller når man ved, at man skal udsættes for det, man har allergi over for. Der findes mange forskellige antihistaminer, og igen er det meget individuelt, hvad man synes, virker bedst, og hvad der giver færrest bivirkninger. De bivirkninger nogle kan få af allergimedicin er søvnighed og mundtørhed, så hvis du oplever dette, så skift til nogle andre antihistaminer. Du kan altid få råd og vejledning til, hvilke alternativer der findes på apoteket.
Al allergimedicin kan også fås på recept, og hvis din læge bedømmer, at du har en varig lidelse, kan du få tilskud til medicinen.
dinApoteker marts 2025
