Tilbage
Tilpas udvalg

Snue / Tæt næse

Her kan du se apotekets store sortiment indenfor effektive midler til brug når du er ramt af forkølelse, snue og tæt næse.
Du kan finde hjælp uanset om det er til et barn eller til en voksen.
Du kan læse om fordele og ulemper ved en næsespray evt. i kombination med bolcher mod snue.
Er det svært, kan du skrive til os på chatten - og hvis du er utryg, er det godt du kender os - for vi er også lige til at træffe på dit lokale apotek.

15 Produkter
Sorter efter:

Snue og tæt næse

De 8 klassiske symptomer på forkølelse og snue er:
1. Nysen
2. Ømhed i hals
3. Tæt næse og nedsat lugtesans
4. Først vandigt og så mere gulligt/grønligt næsesekret
5. Småhoste
6. Trykken og let hovedpine
7. Feber ses tit hos småbørn, men sjældent hos større børn og voksne
8. Alment ubehag og let træthed.

Køb produkter mod forkølelse her

Årsager til forkølelse og snue

Forkølelse er oftest en virussygdom. Der er mange forskellige virustyper der forårsager forkølelser, bl.a. de mere end 100 forskellige virustyper som rhinovirus, influenzavirus, RS-virus og adenovirus.

Få hjælp til tør hoste

Hvad øger risikoen for forkølelse?

Undersøgelser viser klart, at rygning og passiv rygning øger din risiko for at blive forkølet. Er du i en periode med fysisk eller psykisk stres, er du også særligt udsat. Forskerne forklarer det med, at dit immunforsvar har ”travlt med at lave andet end at beskytte dig mod forkølelsessmitte”.
Tidligere mente man, at man oftere blev forkølet, hvis man blev kold og forfrossen, men i dag ved man, at nedkøling har begrænset betydning. Det gamle råd om at holde fødderne varme er nok mere et spørgsmål om at gøre sig det behageligt.

Smitter forkølelse

Den såkaldte inkubationstid for forkølelse er 1-3 dage, og man smitter allerede i døgnet før symptomerne sætter ind. God hygiejne (særligt håndhygiejne) reducerer smitten.
Spædbørn og alvorligt syge syge bør om muligt ikke udsættes for smitte med forkølelse. Vask derfor ofte og omhyggeligt hænder, og brug gerne håndsprit.
Man bør altid overveje, at der er risiko for at smitte fx kollegaer, hvis man går forkølet på arbejde. Og på arbejdspladsen bør man også sikre sig mest muligt mod smitte med afstand, hyppig håndvask, håndsprit og nyse ned i sit ærme. Men hånd-til-hånd-infektion er altså mest hyppig!

Kan jeg mindske smitterisikoen?

Du mindsker risiko for at smitte og blive smittet, hvis du sørger for god håndhygiejne. Vaks hænder grundigt – også under eventuelle smykker. Virus kan overleve på hud i flere timer.
Lad være med at give hånd, når du er forkølet.
Skal du pudse næse, så brug engangslommetørklæder. Og kassér dem i en lukket spand eller i et toilet efter brug.
Når du er forkølet, så undlad at rense dit barns sut ved at tage det i munden.

Korrekt vask af hænder

  1. Hænder og håndled fugtes, inden sæben kommes på
  2. Sæben fordeles grundigt
  3. Vask grundigt i minimum 15 sekunder. Husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled
  4. Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre
  5. Luk hanen med papirhåndklædet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Forveksling med andre sygdomme

Ved langvarige forkølelseslignende symptomer kan der nogle gange være tale om andre sygdomme end forkølelse, fx:
Høfeber. Hvis der samtidig med snue og nysen er øjenirritation, og det forekommer i pollensæsoner, kan det være høfeber.
Astma. Flere ugers hoste, især natlig hoste, slim, rallen og tung vejrtrækning i tilslutning til snue kan være tegn på astma.
Halsbetændelse. Hvis synkesmerter og feber er dominerende, kan det være halsbetændelse.
Influenza. Pludselig opstået høj feber med hovedpine, kropssmerter og massiv sygdomsfølelse, evt. lidt snue, hoste og halssmerter, kan være influenzasymptomer.

Kan jeg midne en forkølelse

En forkølelse kan dæmpes med:

  • Te
  • Halspastiller gerne med lakrids
  • Næsedråber og næsespray, der virker mod tilstoppet næse.
  • Sugetabletter, der virker svagt bedøvende.
  • Almindelige hovedpinetabletter
  • Hostesaft
  • Rygepause eller rygestop. Undgå også passiv rygning. Gamle husråd som: varm kamillete, C-vitaminer
  • Echinamindråber, hvidløg og zink lindrer hos nogle.
  • Mange anvender inhalation af kamilletedampe

Hvor udbredt er forkølelse?

Mange voksne har 1-2 forkølelser om året, især i efteråret og om vinteren. Hos børn og unge er hyppigheden væsentligt større. Særligt mindre børn skal have udviklet den immunitet, der kan modvirke infektionerne. Det er ikke ualmindeligt, at man, når man starter i nyt job oplever flere infektioner, end man plejer. Dette skyldes sikkert, at der blandt de nye kolleger florerer andre virustyper, end på den gamle arbejdsplads.

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.