Hvordan finder man ud af, om det er fnat, man har?
Har man været i tæt kontakt med personer, som er, eller har været, smittet med fnat, og man derefter oplever symptomer, er sandsynligheden for, at det er fnat, man har, ret stor. Men ellers, minder symptomerne på fnat om mange andre hudsygdomme, og det kan derfor være vanskeligt at diagnosticere.
For at stille en sikker diagnose, kan lægen finde frem til de små midegange i huden, som ser ud som små hvide tråde, der ligger lige under hudoverfladen, og er ca. ½-1 cm. Lange. For enden af disse midegange, vil miden sidde. Lægen kan pille miden ud med en nål, idet miden automatisk vil klæbe sig fast rundt om nålen. Herefter kan den tydeligt ses under et mikroskop. Det er dog ikke altid muligt for selv en erfaren læge at finde frem til disse fnatgange, og derfor må diagnosen stilles på baggrund af patientens beskrivelse af f.eks. hud-til-hud kontakt med en smittet person.
Hvordan behandler man fnat?
Førstevalg til behandling af fnat, er en creme, som indeholder stoffet Permethrin. Cremen fås i håndkøb, og går under navnet Nix. Alle i husstanden skal behandles samtidigt, og den, eller de personer, som er smittet, skal behandles yderligere én gang, en uge efter.
Behandlingen foretages om aftenen, og cremen afvaskes 8-12 timer senere. Neglene klippes korte, så cremen kan komme ind under. Cremen påføres fra kæbelinjen og ned, og hos børn også i ansigt og i hovedbunden. Hele kroppen skal smøres ind – husk især imellem fingre og tæer, og under fødderne, samt på ydre kønsdele og mellem ballerne. Den efterfølgende morgen aftages sengetøj, og alt tøj og tekstiler, man har været i berøring med, vaskes ved 60 grader. Tekstiler, som ikke tåler vask ved 60 grader, stilles i karantæne i en plasticpose i 4 døgn. Sofa, seng og andre møbler støvsuges grundigt.
Under normale omstændigheder, vil miderne være døde efter 12 timer. Desværre er der dog flere studier, der tyder på, at miderne er blevet bedre til at kunne tåle stoffet i Nix-cremen, og derfor vil være længere tid om at dø, end de var, når man behandlede med Nix-creme for 10 år siden. Enkelte studier peger også i retning af, at fnatmiderne med tiden vil blive helt resistente overfor behandlingen, selvom dette endnu ikke er bevist. Da kløen kan fortsætte i op til 6 uger efter, at behandlingen er afsluttet, og alle mider er døde, kan det være vanskeligt at finde ud af, om behandlingen overhovedet har virket.
Derfor vinder en alternativ behandlingsmulighed efterhånden mere og mere indpas, i form af præparatet svovlvaselin, som faktisk var det middel, man brugte, før Nix kom på markedet. Præparatet er receptpligtigt, og fremstilles specielt på de apoteker, som har tilladelse til det, men kan bestilles af alle apoteker i Danmark. Salven indeholder ren vaseline tilsat 10% svovl.
Behandlingsmetoden er en del billigere end at behandle med Nix, men det er også en noget mere omstændig og fedtet affære. Igen skal alle i husstanden behandles samtidigt for at undgå at smitte hinanden.
Salven påsmøres hver aften, 3 på hinanden følgende aftener, over hele kroppen, så vidt muligt også i ansigt og hovedbund, og skal blive siddende på huden i 24 timer. Til en voksen person påregnes det at bruge 50 gram creme pr. påføring, altså skal der bruges 150 gram i alt. Efter de 3 døgn regnes personen for at være smittefri.
Hver morgen efter påsmøringen, aftages sengetøj, og alle tekstiler, den smittede har været i berøring med, vaskes ved 60 grader, eller stilles i karantæne i en plasticpose i 4 døgn.
Lige efter påføring af salven, vil huden lugte af svovl, som måske bedst kan beskrives som en lugt af rådne æg. Lugten er værst i de første 8-10 timer efter påføring, og derefter vil den aftage – hvilket også gør det mest fordelagtigt at man smører sig ind om aftenen.Svovlen vil kunne reagere med smykker, som kan blive ødelagte, hvis man har dem på under behandlingstiden, og sengetøj og tekstiler vil kunne få en gullig misfarvning. Brug derfor ikke det sengetøj, du er mest glad for, og dæk evt. sofa og lignende af med betræk, som kan vaskes.Tag rent tøj på hver dag i løbet af behandlingstiden. Efter endt behandling kan det anbefales at bruge en god fugtighedscreme i et par uger, da svovl godt kan virke udtørrende for huden.
En gang imellem kan lægen også vælge at sætte den smittede i behandling med tabletter – enten alene eller i kombination med svovlvaselin eller Nix-behandlingen, for at øge chancerne for en succesfuld behandling. Tabletterne doseres efter personens vægt, og tages enten som en enkelt dosis, eller to gange med en uges mellemrum.
Hvordan forebygger man at blive gensmittet?
Uanset hvilken behandlingsform, man giver sig i kast med, er der ingen af dem, der forebygger at man bliver smittet igen, hvis smitten stadig er i omgivelserne – for eksempel, hvis en person, man er i tæt kontakt med, ikke behandler sig korrekt, eller hvis fnatmiderne ligger i omgivelserne, hvor man befinder sig, i f.eks. møbler, tøj eller sengetøj. Derfor er grundig rengøring og korrekt tøjvask ekstremt vigtigt for at undgå gensmitte. Støvsugning må anses for at være den mest effektive rengøringsmetode, samt rengøring med almindelige rengøringsmidler. Rengøring dræber ikke miderne, men fjerner dem. Det er derfor en god idé at anvende handsker under rengøringen.
Det er vigtigt at blive behandlet!
Ud over, at det at være smittet med fnat er forbundet med skam, er behandlingen også en kostelig og besværlig affære, hvilket også er faktorer, der øger risikoen for, at man ”trækker tiden” før man søger hjælp for problemet - men det er meget vigtigt at vide, at miderne ikke bare forlader deres vært igen. Symptomerne og den intense kløe vil altså med tiden forværres, efterhånden som miderne formerer sig - alt imens man desuden udsætter andre for en potentiel risiko for smitte. Derfor er det vigtigt, at man søger behandling, hvis man har mistanke om at man er blevet smittet med fnat.
Find al vores medicin
Andre typiske sygdomme: Klamydia, lus, vorter
Dinapoteker november 2022