Tilbage

Gonnoré

Hvad er Gonorré?

Gonorré er en seksuelt overført sygdom forårsaget af bakterien Neisseria gonorrhoeae.
Denne infektion kan påvirke både mænd og kvinder og kan smitte babyer under fødslen. Hvis den ikke behandles, kan gonorré forårsage alvorlige og permanente sundhedsproblemer.
Det kan bl.a. være infektioner i kirtler og kan medføre at man bliver steril. Derfor er der god grund til at beskytte sig mod Gonorré.
Skulle du mistænke at være smittet, er det vigtigt at få stillet en diagnose og få rette behandling hurtigt.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen tager en prøve med en podepind, som efterfølgende sendes på laboratorium.
Du kan også selv teste for flere forskellige seksuelt overførte sygdomme med hjemmetest. Bemærk ikke alle tests giver svar med det samme. Du vil ofte skulle sende en podepind på laboratorie.
Ved hjemmetest er det vigtigt du følger brugsanvisningen meget nøje, ellers risikerer du et falsk negativt resultat.
Hvis din prøve er positiv, skal du kontakte din egen læge for at få antibiotika på recept. Du kan ikke behandle disse sygdomme med håndkøbsmedicin.

Symptomer på Gonorré

Kender du symptomerne på gonorré?

Symptomerne på gonorré opstår typisk 2-8 dage efter smitte.

De mest almindelige symptomer inkluderer svie ved vandladning og gulligt udflåd fra urinrøret eller skeden, ind i mellem og endetarmen.

Det er dog vigtigt at bemærke, at nogle mennesker kan være smittede uden at vise nogen symptomer.


Hvad er forskellen mellem Gonorré og Klamydia?

Begge infektioner er kendt som seksuelt overførte sygdomme – også kaldet sexsygdomme.
De er begge forårsaget af bakterier:
  • Gonorré er forårsaget af bakterien Neisseria gonorrhoeae
  • Klamydia er forårsaget af bakterien Chlamydia trachomatis.

Klamydia er meget mere almindeligt end Gonorré. I 2022 blev der i Danmark registreret over 40.000 tilfælde klamydia- Tilsvarende var der lidt mere end 5.000 registrerede smittede med Gonorré, hvilket var en stigning på 46% sammenlignet med 2021.

Selvom begge sygdomme er steget, er stigningen i gonorrétilfælde markant højere end klamydia.Begge dele kan behandles med antibiotika, men ikke nødvendigvis den samme. Derfor er det vigtigt diagnosen stilles korrekt.

Forebyggelse

Som ved de fleste andre sexsygdomme, er den bedste forebyggelse at anvende kondom når du har sex. Antallet af seksuelle partnere har også betydning for risikoen for sexsygdom.
Skulle du være uheldig at få en sexsygdom, så er det vigtigt at du kontakter din partner(e) for at opspore og standse smitte.
Følg lægen eller apotekets anvisning om, hvor længe du kan risikere at smitte efter du er startet i behandling.


dinApoteker.dk, juli 2024

Produkter vi anbefaler:

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.