Omgangssyge, roskildesyge og maveinfluenza er alle betegnelser for infektioner i mave-tarmkanalen, som skyldes smitte med primært norovirus eller rotavirus. Som med de fleste andre virusinfektioner, ses udbrud og epidemier primært i vinterhalvåret, idet virus trives bedst i køligere vejr.
Norovirus kan ramme alle, imens rotavirus primært rammer mindre børn under to år. Sygdommen er ekstremt smitsom. Symptomerne er opkast eller diarre – eller begge dele - og mavepine. Nogle gange er der feber til stede, men ikke altid. Når man har været ramt af omgangssyge, er man immun i nogle måneder – men kun overfor den enkelte variant og lignende varianter, man er blevet smittet med. Desværre muterer både norovirus og rotavirus ofte, og derfor kan man altså være uheldig at blive ramt af forskellige varianter, flere gange indenfor sæsonen.
Inkubationstid, varighed af sygdom og smitterisiko
Inkubationstiden, dvs. tiden fra man er blevet smittet, og til virus bryder ud, er normalt 1-3 dage. Opkast varer som regel 1-2 døgn, imens diareen kan vare noget længere – det er ikke unormalt, at diareen for mindre børn kan vare i op til en uges tid. Man smitter imens symptomerne er til stede, og i 48 timer efter symptomophør. Derfor lyder sundhedsstyrelsens anbefalinger også på, at syge børn bliver holdt hjemme fra institution i 48 timer efter sidste opkastning eller diarré. Det kan virke som enormt lang tid at holde et egentligt ”raskt barn” hjemme – men det er omvendt også vigtigt at huske på, at et barn, der stadig udskiller smitte, kan være årsag til, at resten af institutionens børn og voksne bliver smittet. Ligeledes bør personer, der arbejder i sundhedssektoren, og personer, der håndterer fødevarer ikke at møde på arbejde igen, før de har været symptomfrie i 48 timer.
Smitte sker hovedsageligt ved, at man indtager viruspartikler fra en syg person. I bare ét gram diarre eller opkast, befinder der sig millioner af viruspartikler – og indtagelse af blot få viruspartikler, er nok til at man bliver smittet. Man kan komme til at indtage viruspartikler ved f.eks. at spise mad, der har været tilberedt af enten en smittet person, eller hvis man selv har viruspartikler på fingrene, og tilbereder eller rører ved, og indtager mad, som derved bliver forurenet med smitte. Smitte kan desuden være luftbåren. Da opkastningerne kan være meget eksplosive, vil aerosoler herfra kunne sprede sig ud i store dele af rummet, og på den måde inficere andre. Denne smittemåde er mest udbredt i institutioner, hvor mindre børn ikke er i stand til at ”styre” opkasten ned i f.eks. toilettet.
Har man omgangssyge indenfor dørene enten i hjemmet, eller i institutionen, er de rette hygiejnetiltag derfor ekstremt vigtige, for at nedbringe risikoen for smitte.
Omgangssygevirus er ligeglad med sprit
Håndsprit er et effektivt supplement til at slå en masse forskellige viruspartikler og bakterier ned – men norovirus og rotavirus er ekstremt modstandsdygtige idet viruspartiklerne har en ”kappe” om sig, som gør, at de ikke er ikke særligt følsomme overfor håndsprit. Har man været i kontakt med viruspartikler af disse slags, er det en god håndvask, der skal til, for at fjerne partiklerne fra hænderne – med rindende vand og sæbe i 20 sekunder. Sæbe dræber ikke virus, men vasker det af hænderne, så virus lander i afløbet i stedet for.
Virus bliver heller ikke dræbt af gængse rengøringsmidler eller desinfektionsmidler med sprit. Noget af det eneste middel, virusset er følsomt overfor, er klorin. Opløsningen til rengøring skal hedde 1 deciliter klorin til 5 liter vand. Desuden er virusset modstandsdygtig overfor opvarmning op til 60 grader – så tekstiler, service og andet, der har været i kontakt med virus, skal vaskes på minimum 60 grader. Undersøgelser har vist, at omgangssygevirus kan overleve på overflader i 14 dage eller længere.
Behandling af omgangssyge
Til at stoppe diareen fås lægemidler, som enten nedsætter tarmens tømningshastighed, eller som blokerer for indledning af væske til tarmen, så mængden af diarre nedsættes. Diareen har dog en vis funktion i kroppen, idet den ”spuler” tarmen fri for viruspartikler, så ved at anvende stoppende midler, kan man risikere, at virus er længere tid om at forlade tarmen. Der findes dog et middel (tasectan) som virker ved at lægge en beskyttende hinde over tarmen, så viruspartiklerne ikke på samme måde kan sætte sig fast, og derved forlader tarmen hurtigere. Produktet findes i breve til børn helt ned til 1 år, og i kapsler til voksne. Når man har diarre, mister kroppen en stor del væske, og det kan være en god idé at indtage produkter, der bidrager til at opretholde sukker og saltbalancen i kroppen. Dette findes i form af Revolyt, som er et pulver, som opslæmmes i vand, eller Resorb, som er brusetabletter til opløsning i vand, eller Ecolyte, som er et færdigblandet præparat, som kan bruges til børn fra 10 kg. Gode råd til egenomsorg
Spis madvarer, som maven ikke skal bruge for mange kræfter på at bearbejde. Det kan være f.eks. saltkiks, ristet toastbrød og revet æble.
Sørg for at drikke lidt. Det kan også hjælpe lidt på kvalmen. Undgå for meget sodavand og saftevand, idet for megen sukker kan trække væske ind i tarmen, og forværre diarreen.
Spædbørn bør ammes oftere end normalt.
Undgå kaffe, cigaretter og alkohol
Hvornår skal man søge læge?
- Hvis et spædbarn har alvorlig diarre eller opkast
- Hvis et barns almentilstand er påvirket, dvs. hvis barnet er slapt.
- Høj feber, blod i opkast eller afføring
- Udtalte mavesmerter
dinApoteker.dk Novemeber 2024
Produkter vi anbefaler: