Tilbage
Tilpas udvalg

Øjenpleje

På DinApoteker.dk har du adgang til apotekets enorme sortiment indenfor pleje af øjenomgivelserne. Uanset hvad dine gener skyldes, kan du her finde hjælp. Vi har midler i alle prisklasser og til alle gener. Er det svært, er det godt du kender os - for vi er lige til at træffe også på dit lokale apotek.

54 Produkter
Sorter efter:

Øjenpleje

De sarte øjenomgivelser er et af de første områder, hvor alderen sætter sine spor, og det er ikke ligefrem noget, man ser frem til.
Huden omkring dine øjne afslører hurtigt, at du bliver ældre, og det skyldes, at huden her er den tyndeste og mest skrøbelige hud i hele ansigtet.
Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du blandt andet med den rette øjenpleje kan mindske fine linier, rynker, mørke rande og slap hud.

Øjenpleje til din huds behov

Når du skal på udkig efter en god øjencreme, er det vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvad netop din hud har allermest behov for. Ud over fugt, som alle har brug for, vil du måske gerne reducere tørhedslinjer, mørke rande eller forbedre hudens elasticitet.
Hvis er din hud ekstra sart, foretrækker du måske mildere og ekstra plejende produkter.

Anti-age produkter.

Det er ikke nogen hemmelighed – Du kan ikke smøre linjer og rynker omkring øjnene fuldstændig væk. Men den rette øjencreme med aktive ingredienser kan mindske ældningstegn og få huden til at se glattere og yngre ud.
Er din hud begyndt at vise ældningstegn, og har den mistet sin fasthed, bør du gå efter en øjencreme, der indeholder ingredienser, der har en anti-age effekt. Disse ingredienser omfatter blandt andet kreatin, ceramider, peptider, retinol, planteøstrogener og niacinamide.
Anti-age ingredienser forhindrer nedbrydning af hudens collagen, øger cellefornyelsen, styrker bindevævet, forbedrer elasticiteten samt opstrammer og regenererer huden.
Det er også vigtigt, at produktet indeholder fugtgivende/fugtbindende ingredienser, - som f.eks hyaluronsyre, der effektivt binder fugten i huden. Herved synes fine linier og rynker mindre.
Mange øjencremer indeholder antioxidanter, - som f.eks E-vitamin. Antioxidanter beskytter huden mod skadelige miljømæssige påvirkninger, som ellers medfører for tidlig aldring af huden (miljøbetinget ældning).
Hvis du lider af synlige træthedstegn og poser under øjenene, kan du vælge en øjencreme, der mindsker ødemer og mørke rande under øjnene.
Væskebalancen omkring øjnene forbedres, hvorved området omkring øjnene bliver pænere og får et mere friskt udseende. Ingredienser som f.eks dextransulfat og koffein reducerer hævede øjenomgivelser og poser under øjnene.

Til sarte og irriterede øjengivelser.

Er din hud sart, og har den tilbøjelighed til at blive lidt tør og irriteret, er det ekstra vigtigt, at vælge den rigtige pleje.
Mange oplever fra tid til anden, at huden omkring øjnene reagerer negativt, og huden kan blive rød, hævet, irriteret eller kløende med tendens til eksem.
Det kan skyldes alt fra vejrforhold, forurening, allergi, skadelige makeup produkter, hormoner og stress.
Når du vælger øjencreme bør du tage udgangspunkt i det aktuelle problem.
På Dinapoteker.dk finder du et stort udvalg af fantastiske øjencremer, uanset om du ”bare” har brug for lidt ekstra fugt og pleje efter ophold i solen, eller du f.eks er én af de uheldige personer, der lider af eksem og superfølsom hud.
Vil du modvirke hyperpigmentering, så beskyt øjenomgivelserne med solbeskyttelse og et par gode solbriller med UV-glas.

Øjenmasker.

Vil du forkæle dine øjenomgivelser, eller har du brug for et ekstra fugtboost, så kan det være en god idé at prøve en øjenmaske.
En fugtgivende øjenmaske kan udøve små mirakler for en udtørret hud. Den kan også virke beroligende på huden.
Fugtmasker kan anvendes til alle hudtyper og har et højt indhold af fugtgivende og plejende ingredienser.
Fugtmasker er godt at bruge året rundt. Om sommeren er huden ofte tør efter ophold i solen mens huden om vinteren bliver udfordret af frostgrader udenfor og hed radiatorvarme indenfor.
En anden type øjenmaske er den genanvendelige gel øjenmaske.
Gelépuden anvendes til at afhjælpe spændinger og ømhed i øjenregionen.
Øjenmasken kan både anvendes til kuldebehandling efter placering i fryseren og til varmebehandling efter placering i mikroovn.
Den kolde øjenmaske dæmper blodcirkulationen, reducerer hævelser og lindrer ved overanstrengte og trætte øjne. En gel-øjenmaske er ideel efter operative indgreb i øjenregionen.
En varm øjenmaske bevirker at ømme og overbelastede muskler omkring øjnene afslappes, blodcirkulationen fremmes og eventuelle smerter lindres.

Påføring af øjencreme.

Brug din øjencreme hver morgen og aften på nyrenset hud.
Dup din creme nænsomt ind i huden omkring øjenpartiet, - både over og under øjet.
Brug gerne din ringfinger, så du får et tilpas blidt tryk.
Husk, at du ikke må lægge øjencreme for tæt på hverken din nedre eller øvre vippekant, da øjencremen ellers kan ende i dine øjne og skabe irritation og hævelse.
En god huskeregel er at mærke efter knoglestrukturen omkring øjet, som leder op til hulningen under øjet. Hold dig til kun at lægge øjencreme ved knoglestrukturen, således undgår du, at cremen kommer for tæt på øjnene.
Hvis du døjer med hævede øjne om morgenen, kan det være en god idé at lægge øjencremen i køleskabet aftenen inden. Den kolde creme vil få blodkarrene i huden til at trække sig sammen og samtidig dræne øjenområdet for væske.

Har du brug for mere viden?

Du er altid velkommen til at kontakte dit lokale apotek, hvor vi står klar med vores faglige viden. Du må også gerne kontakte os her på chatten på DinApoteker.dk
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.