Virksomme stoffer
Anvendelse
Binyrebarkhormon til brug i næsen.
Benarhin® er et middel til forebyggelse og behandling af allergisk snue/høfeber og næsepolypper.
Doseringsforslag
Findes som næsespray.
Voksne og børn over 6 år
- Sædvanligvis 64 mikrogram i hvert næsebor 2 gange i døgnet eller 128 mikrogram i hvert næsebor om morgenen.
- Når virkning er opnået, nedsættes dosis evt. til halv dosis.
Bemærk:
- Næsesprayen omrystes inden brug.
- Man skal anvende midlet regelmæssigt, for at opnå den fulde effekt.
- Skylning med isotonisk saltvand kan mindske risikoen for irritation og dannelse af skorper i næsen.
Læs mere om hvordan du tager din medicin
Bivirkninger
Indberettede bivirkninger | |
---|---|
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Irritation i næsen, Næseblod | |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | |
Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Allergiske reaktioner (fx allergiske hudreaktioner og allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet) | |
Muskelkramper | |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | |
Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Grøn stær, Grå stær, Sløret syn | |
Bivirkninger pga. binyrebarkhormon-påvirkning andre steder i kroppen** | |
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand | |
Hul i næseskillevæggen*, Talebesvær | Sår i næsen |
Småblødninger i hud og slimhinder |
* Hvis man gennem lang tid bruger store doser binyrebarkhormon i næsen, kan der dannes skorper, som i meget sjældne tilfælde kan føre til hul i næseskillevæggen.
** Specielt ved længere tids brug af høje doser, kan der i sjældne tilfælde forekomme bivirkninger fra andre steder i kroppen (fx påvirkning af binyrebarkfunktionen eller fald i knogletætheden).
- Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.
Læs generelt om bivirkninger.
Særlige advarsler
- Hvornår midlet må anvendes efter operationer i næsen, afhænger af operationen.
- Ved betændelse i næsen bør midlet kun anvendes, hvis betændelsen bliver behandlet sideløbende.
- Forsigtighed ved lungetuberkulose.
- Børn, som er i langtidsbehandling, bør kontrolleres for, om de vokser normalt.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- En række midler (bl.a. nogle antibiotika, svampemidler og midler mod HIV) kan øge risikoen for bivirkninger fra andre steder i kroppen end næsen.
Graviditet
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Læs mere om ammende og medicin.
Bloddonor
Læs mere om bloddonorer og medicin.
Alkohol
Alkohol og Benarhin® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Virkning
- Virker lokalt i næsen.
- Midlet indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved overfølsomhed og irritation. Herved nedsættes mængden af sekret, luftpassagen gennem næsen lettes, bihulerne holdes åbne og evt. næsepolypper skrumper.
- Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 2 timer.
Hjælpestoffer
Konservering:
Kaliumsorbat (E202) : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosisAndre:
Dinatriumedetat : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosisGlucose : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Mikrokrystallinsk cellulose : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Natriumcarboxymethylcellulose : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Polysorbat : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Renset vand : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Saltsyre (E507) : næsespray, suspension 32 mikrogram/dosis
Firma
McNeil.
Tilskud
Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.