Virksomme stoffer
Anvendelse
Pantoprazole "Teva" er et middel, der anvendes til behandling af mavesår og spiserørskatar. Syrepumpehæmmer.
- Til behandling af mavesår anvendes Pantoprazole "Teva" sammen med antibiotika, idet en infektion med bakterien Helicobacter pylori kan være en medvirkende årsag til mavesåret.
- Til behandling af den sjældne sygdom, Zollinger-Ellisons syndrom, hvor der forekommer en overdreven stor produktion af mavesyre.
- Forebyggende mod mavesår til patienter, der er i behandling med gigtmidler (NSAID) pga. risiko for mavesår ved denne behandling.
Doseringsforslag
Findes som enterotabletter.
Spiserørskatar
- Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 20-40 mg i døgnet i 4-8 uger. Længerevarende behandling med 20 mg 1 gang i døgnet er ofte nødvendig.
Mavesår
- Voksne. Sædvanligvis 20-40 mg i døgnet i 2-4 uger ved sår i tolvfingertarmen og 4-8 uger ved sår i mavesækken.
- Ved Helicobacter pylori sædvanligvis 40 mg 2 gange i døgnet i 1-2 uger.
Forebyggelse af mavesår ved NSAID-behandling
- Voksne. Sædvanligvis 20 mg 1 gang i døgnet.
Zollinger-Ellisons syndrom
- Voksne. Sædvanligvis 80 mg 1 gang i døgnet. Hvis øget dosering er nødvendig og overstiger 80 mg, skal tabletterne fordeles på 2 daglige doser.
Bivirkninger
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen. | Godartede polypper i mavesækken. Årebetændelse ved indstiksstedet. |
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. | Mavesmerter. Øget risiko for knoglebrud. Svimmelhed. |
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. | Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer. Sløret syn. Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. For meget fedt i blodet. Ledsmerter. Depression. Udvikling af bryster hos mænd. Væskeophobning i fx arme og ben. |
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen. | Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Betændelsestilstand i nyren. |
Ikke kendt. | Tyktarmsbetændelse. Dårligt fungerende lever, Leverskade. Alvorlig hudreaktion. For lidt calcium i blodet, For lidt kalium i blodet, For lidt natrium i blodet. Alvorlig bindevævssygdom i huden, Muskelkramper. Ændring i hudens følesans. Hallucinationer. Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer, Overfølsomhed over for sollys. |
- Har du været i behandling i 8 uger eller mere, og stopper din behandling, kan der ske en genopblussen af de oprindelige symptomer - et såkaldt rebound-fænomen. Disse symptomer kan fortsætte i mere end 4 uger efter du er stoppet behandlingen.
Læs generelt om bivirkninger.
Særlige advarsler
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved kendt overfølsomhed for syrepumpehæmmere, da der kan være risiko for anafylaktisk chok (en akut alvorlig allergisk tilstand).
- Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (mere end 1 år) er forbundet med let øget risiko for knoglebrud i hofte, håndled eller rygsøjle), hovedsageligt hos ældre eller patienter med andre kendte risikofaktorer for knogleskørhed.
- Mulig risiko for B12 vitaminmangel ved langtidsbehandling af syrepumpehæmmere.
Nedsat leverfunktion
Dosis skal nedsættes ved meget dårligt fungerende lever.
Brug af anden medicin
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Pantoprazole "Teva" nedsætter virkningen af HIV-midler (atazanavir), og kombinationen bør undgås. Dosis af lignende HIV-midler (indinavir og saquinavir) skal justeres ved samtidig brug af Pantoprazole "Teva".
- Pantoprazole "Teva" nedsætter virkningen af itraconazol og ketoconazol (svampemidler).
- Hvis du samtidig er i behandling med warfarin (blodfortyndende middel), vil du få taget ekstra blodprøver til kontrol af behandlingen med warfarin.
- Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af Pantoprazole "Teva".
- Pantoprazole "Teva" kan øge virkningen af methotrexat (celledræbende middel).
- Fluvoxamin (middel mod depression og andre psykiatriske sygdomme) øger virkningen af Pantoprazole "Teva", og dosis bør justeres efter aftale med lægen.
Graviditet
Læs mere om gravide og medicin
Amning
Læs mere om ammende og medicin.
Bloddonor
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Læs mere om bloddonorer og medicin.
Alkohol
Alkohol og Pantoprazole "Teva" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Virkning
- Virker ved at hæmme udpumpningen af mavesyre fra syreproducerende celler i maveslimhinden. Mavesyren har betydning for udviklingen af mavesår.
- Virkningen indtræder i de fleste tilfælde inden for få dage.
- Halveringstiden i blodet (T½) er 1-2 timer.
Håndtering af tabletter og kapsler
enterotabletter 20 mg TEVA Ingen kærv
enterotabletter 40 mg TEVA Ingen kærv
Mad og drikke
For optimal effekt anbefales indtagelse 30-60 min før et måltid.
Knusning/åbning
Administration
Må ikke tygges
Hjælpestoffer
Farve:
Jernoxider og jernhydroxider (E172) : enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mgAndre:
Methacrylsyre-ethylacrylat copolymer : enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mgCroscarmellosenatrium : enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mg
Dinatriumphosphat : enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mg
Hypromellose : enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mg
Magnesiumstearat : enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mg
Mannitol (E-421) : enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mg
Mikrokrystallinsk cellulose : enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mg
Natriumstivelsesglykolat : enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mg
Triethylcitrat : enterotabletter 20 mg, enterotabletter 40 mg
Firma
TEVA.
Tilskud
Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud til enterotabletter 20 mg i pakninger med 28 styk eller færre. Spørg din læge.