Tilbage

Overgangsalderen

Hedeturer, tørre slimhinder, træthed er blot nogle af de gener der kan opstå i forbindelse med overgangsalderen. Bliv klogere på hvad overgangsalderen er, og hvad man kan gøre ved de symptomer der kan opstå.

Hvad er overgangsalderen?

Overgangsalderen kaldes også for klimakteriet, og er den periode der indtræder for kvinder i alderen 45-55 år. Det er den naturlige proces hvor kvindekroppen går mod sidste menstruation, menopausen, som skyldes at antallet af follikler er dalende, og færre follikler modnes. Netop dette gør at produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen også med tiden stopper i æggestokkene. Faldet i produktionen af østrogen bevirker flere processer i kroppen, og kan give symptomer som f. eks. hedeture. Det er meget forskelligt hvordan kvinder oplever overgangsalderen, nogle er meget plaget, mens andre ikke mærker noget særligt til det.

Symptomer i overgangsalderen


  • Hedetur: Er en meget velkendt gene blandt kvinder i overgangsalderen, og kan strække sig fra tiden før menospausen og op til flere år efter menopausen.
  • Ændringer i menstruationblødninger: Tiden op til menopausen kan give pletblødninger, uregelmæssige og kraftige blødninger i forbindelse med menstruation. Når menopausen nærmer sig, vil blødningerne blive svagere og der vil gå længere tid mellem blødningerne.
  • Slimhindeforandringer: Efter menopausen vil slimhinden i underlivet påvirkes således, at den er tyndere og derved kan der opstå gener ved samleje, og hyppige urinvejsinfektioner.
  • Ændring af knoglemasse: Østrogen har en påvirkning på knoglernes nedbrydning, og den nedsatte produktion af østrogen kan derfor give et tab i knoglemassen. Kvinder har derfor tendens til at udvikle knogleskørhed i alderdommen.
  • Depression: De kvindelige kønshormoner kan påvirke humøret. Dette opleves for nogle kvinder i tiden omkring menstruation eller ved graviditet. På samme måde antages det at tabet af kvindelige kønshormoner kan medvirke til nedtrykthed og depression i overgangsalderen. Andre faktorer som kan bidrage til depression er tanken om at være kommet op i alderen eller symptomerne i forbindelse med overgangsalderen i sig selv.
  • Hjertekarsygdomme: På grund af den nedsatte produktion af østrogen stiger kvinders risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk.

Hvad kan man gøre?

Hvis du oplever ovenstående symptomer i en sådan grad at det påvirker din livskvalitet, bør du snakke med lægen. Der findes forskellige måder at afhjælpe gener forbundet med overgangsalderen.

Behandling med hormon

Lokal behandling med hormoner i form af creme eller stikpiller, kan afhjælpe gener i slimhinderne i underlivet. Det findes både som håndkøbsmedicin f.eks Ovestin eller som receptmedicin.Systemisk behandling med hormon, f.eks i form af tablet eller plaster. Disse er altid receptpligtig medicin.  Denne form for behandling kan afhjælpe mange af generne knyttet til overgangsalderen, dog kan der også en være risici

Gør-det-selv

  • Glidecreme: Ved gener forbundet med samleje pga. tørre slimhinder, kan glidecreme bruges.
  • Påklædning: Klæd dig på således at du hurtigt kan afhjælpe hedeturer. F.eks. cardigan ud over en kortærmet bluse, som kan tages af i tilfælde af en hedetur.
  • Kosttilskud eller naturlægemidler: Kan afprøves til lindring af symptomer i forbindelse med overgangsalderen, dog er der sparsom evidens for virkning heraf.Hold rumtemperaturen lav; skru ned for varmen i f.eks. soveværelset så søvnen påvirkes mindst muligt af hedeturer.

DinApoteker.dk August 2020

Vi anbefaler:

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.