1 probiotisk produkt
- en komplet hudplejerutine der virker

BAK er en dansk forskningsvirksomhed der laver probiotisk hud- og intimpleje, altså produkter med levende og gavnlige bakterier. Alle vores produkter er naturlige, økologiske, og fri parfume og for andre skadelige stoffer – og de kan bruges af alle – også børn, gravide, og ammende.
Probiotiske mælkesyrebakterier, som dem i vores produkter, er en naturlig del af huden og kroppen og udgør en vigtig del af dens forsvar. Når de tilføres udefra, understøtter og supplerer de mikrobiomets naturlige diversitet. Kroppen kender dem så at sige og kan straks drage fordel af dem.
Vores koncept med probiotika tager udgangspunkt i at bruge få, men velvalgte og effektive ingredienser. Hele idéen med BAK er at lave produkter der virker, men som ikke går på kompromis med hverken hudens, kroppens eller intimområdets sundhed.
Det betyder samtidig, at de fleste kun skal bruge 1 af vores produkter som en komplet morgen og aftenrutine.
Rens
Hvis man har brug for at rense sin hud efter brug af eksempelvis make-up eller solcreme, kan de probiotiske produkter suppleres med vores milde og sæbefrie rens. Når den kombineres med vand, skummer den en smule op og bliver mælkeagtig i konsistensen. Rensen er oliebaseret, men er nem at få af huden, så det ikke føles som om, man stadig har en fedtfilm siddende.
Vi bliver tit spurgt ind til, hvilken pH værdi rensen har, men eftersom kun vandige opløsninger har pH-niveauer, har den ingen pH-værdi og påvirker derfor heller ikke hudens naturlige pH.
Det er ikke det samme som at være pH-neutral, som betyder, at pH-værdien er ca. 7, hvilket faktisk er for højt for huden. Desværre kan det være svært at gennemskue – eksempelvis tror mange, at alle babyprodukter har lavt pH, men de er ofte pH-neutrale for ikke at svie i øjnene. Derfor vælger mange at lave produkter med neutral pH på bekostning af hudens naturlige mikrobiom.
Opbevaring
Vores produkter indeholder levende bakterier, hvorfor man skal være en anelse opmærksom på holdbarheden.
Når du modtager produktet kan det opbevares på køl (2-8°C) i mere end 12 måneder uden at miste effekt. Når du begynder at bruge produktet kan det opbevares ved stuetemperatur i ~3-4 måneder uden at miste effekt. Hvis du ikke forventer at kunne bruge produktet indenfor 3 måneder kan det betale sig at opbevare det i køleskabet.
Kombination med andre produkter
Såfremt du ønsker at anvende vores probiotika i kombination med andre produkter kan du sagtens det. Vi anbefaler, at du venter så længe som muligt (gerne 30-60 minutter) mellem produkterne, således at bakterierne bliver forstyrret mindst muligt.
Jeg har ikke hudproblemer – bør jeg stadig bruge probiotika?
I udgangspunktet, ja.
Din krop og hud er et komplekst system. Selvom mennesker med hudproblemer ofte vil se de hurtigste resultater, så vil bakterierne også have effekt på en række andre måder. Fx ved at sikre tilstrækkelig fugt og ved at styrke barrierefunktionen, som bl.a. får huden til at fremstå levende og sund, samtidig med at det også modvirker rynker.
Sortiment:
-
Varen kan ikke skaffes289,00 kr
-
337,10 kr
-
278,30 kr