Tilbage
Tilpas udvalg

Kollagen

På DinApoteker.dk har du adgang til apotekets sortiment indeholdende kollagen, der gavner brusk, led og knogler. Du bør læse brugsanvisningen og følge de gode råd. Du kan let finde det produkt, der er tilpasset netop dit behov. Er det svært, er det godt du kender os - for vi er lige til at træffe også på dit lokale apotek.

13 Produkter
Sorter efter:

Om kollagen (collagen) og kollagenpulver

Kollagen afgørende ved sårheling

Når der i huden opstår et sår, begynder komplicerede bl.a. fysiologiske og biokemiske processer. Dette er kroppens forsøg på at hele såret.
Sårhelingsprocessen kan inddeles i tre faser: Inflammationsreaktion (betændelse), proliferation (cellevækst) og reorganisering. I alle disse tre faser af sårheling spiller netop kollagen en overordnet rolle.
Det er vigtigt i sårhelingsprocessen, at der er optimal fugtighed i vævet. For at sikre dette, er det vigtigt, at overskydende væske fra såret kan transporteres bort, samtidig med at tilstrækkelig fugtighed ligeledes tilføres.
Der er de seneste år sket store fremskridt med udvikling af såkaldte biokompatible materialer til anvendelse på hudoverflader i forbindelse med sårheling.
Når man nu ved, at kollagen er en vigtig bestanddel af huden, er der forskningsmæssigt fokus på om netop brugen af kollagen som en komponent i disse materialer, der anvendes på overfladen ved sårheling. Dette kommer os til gode, når specialisterne på bl.a. brandsårsafdelinger skal behandle også de sværeste brandsårsskader.

Kollagen som byggesten i brusk

Kollagen bruges også som byggesten i kroppens brusk og knogler. Således er ca. 60 procent af den faste bestanddel af brusk netop kollagen. Særligt led og sener er bestanddele i kroppen, hvor der forholdsvist hyppigt kan opstå problemer i form af smerter og lignende, hvis brusken beskadiges og ikke genopbygges tilstrækkeligt.
Slidgigt er en kronisk lidelse. Da kollagen udgør en vigtig byggesten i brusken, spiller syntesen af kollagen en afgørende rolle i at opretholde bruskens mekaniske egenskaber og funktioner. Dette er vist i dyreforsøg, men endnu ikke i forsøg med mennesker.

Resultaterne kan dog ikke overføres til mennesker

Der er dog også lavet kliniske studier på mennesker, hvor man har undersøgt, hvordan et kosttilskud bestående af kollagenpeptider skal afhjælpe smerter
foranlediget af slidgigt. Mens resultater i nogle af studierne har indikeret en gavnlig effekt af indtagelse af kollagenpeptider, er dette dog ikke tilfældet i andre. Der er således langt fra enighed omkring, hvorvidt det på baggrund af de videnskabelige undersøgelser kan konkluderes, at kollagenpeptider som kosttilskud har en gavnlig effekt på brusken og altså kan afhjælpe smerter ved slidgigt. Hård fysisk aktivitet sætter sine spor på kroppen og øger behovet for genopbygning af kollagenrigt bindevæv. Derfor er der også i forbindelse med sportsudøvelse fokus på, om kollagentilskud har gavnlige effekter på kroppens restitution. Et nyt studie, hvor effekten af at indtage kollagenpeptid i et kosttilskud kombineret med vitamin C-kosttilskud og fysisk træning, viste lovende resultater i forhold til at fremme kroppens kollagensyntese og reparationsmekanismer i forbindelse med træningen. Men denne undersøgelse bør ikke stå alene.

Virker kollagen som kosttilskud, fx som pulver eller pille?

Kollagen er uden tvivl en vigtig byggesten i vores krop, og når kroppens evne til at regenerere kollagen reduceres, har det indvirkninger. De strækker sig fra at gå ud over vores forfængelighed – i form af, at der opstår rynker i huden – til at have alvorligere konsekvenser for vores evne til at udfolde os fysisk. Det kan der opnås enighed om.
Men der er ikke enighed om, hvordan vi bedst sikrer, at kroppen opretholder sin evne til at danne nyt kollagen. Det bliver interessant, hvad fremtiden viser på dette område. Intet er entydigt endnu. Men der er uhyre store økonomiske interesser, så forskningen fortsætter noget tid endnu.
Spørgsmålet er, om vi kan stimulere kroppens kollagenbalance ved at tilføre kollagenpeptider som en ingrediens eller i form af kosttilskud eller lignende – og om det overhovedet har en effekt.

Ofte stillede spørgsmål omkring Kollagen:

Hvad er kollagen (collagen) og kollagenpulver?

Kollagen er vigtigt for bindevævet i vores hud og dermed vores tilbøjelighed til at danne rynker. Men om kollagenpeptider tilført i din creme eller i form af et kosttilskud vil fremme hudcellernes dannelse af kollagen, har længe været et spørgsmål, der har interesseret både kosmetikindustrien og forskerne. Du kan her læse mere. Kollagen udgør en vigtig bestanddel af vores hud. Det dannes i vore hudceller, der dermed med til at opretholde, at bindevævet i huden indeholder kollagen. Netop det forhold, at hudcellernes produktion af kollagen falder med alderen, er en af årsagerne til, at vi får rynker, når vi bliver ældre. Ingen tvivl: Ikke alle er begejstrede for aldringstegn i form af rynker, og netop derfor er der stor fokus på, hvordan disse bedst forhindres eller udsættes.

Hindrer tilskud af kollagen udvikling af rynker?

Netop dette forretningsområde er et af de vigtigste i kosmetikbranchen. Man har i mange år fokuseret på antioxidanter og deres evne til at fjerne de såkaldte frie radikaler i huden, ved at tilsætte dem i forskellige hudprodukter. De senere år, er forskning gået i retning af om kollagenpeptider, enten tilsat cremer, eller som indtages som et kosttilskud, kan forøge hudcellernes dannelse af kollagen. Resultaterne fra videnskabelige forsøg har desværre ikke været lige overbevisende. Det største forsøg netop om kollagenpeptid som kosttilskud inkluderede omkring 100 kvinder. Her undersøgtes helt som i et lægevidenskabeligt forsøg både randomiseret og dobbeltblindt effekten af otte ugers indtag af et kosttilskud bestående af 10 gram kollagenpeptid daglig og vurderede klinisk på hudens egenskaber. Forsøget viste ud fra ultralydsundersøgelser af huden, at kollagenkosttilskuddet øgede densiteten af hudens kollagen og øgede hudens hydrering. Også studier på isolerede cellekulturer (altså i laboratoriet) at bindevævet, responderer på eksponering for kollagenpeptider ved at øge celledeling og dannelse af nye celler og dermed hæmmer aldringstegn.

Hvad giver rynker?

En overdreven eksponering for solens stråler er en vigtig faktor for udvikling af rynker. Det skyldes, at solens UV-stråler har en særlig evne til at komme ind i hudens celler og der starte en række kemiske processer, der både involverer både kollagenmolekyler, men også forårsager dannelse af såkaldte reaktive iltradikaler, som uhyre let fremmer oxidationsprocesser.

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.